Optakt til CL playoff: Fokus på Slavia Prag - Benjamin Leander og Sture Sandø
Mediano - A podcast by Mediano Media

** Denne podcast er sponseret af Heineken ** Tirsdag aften tager FC Midtjylland hul på den første kamp i dobbeltopgøret mod Slavia Prag i kampen om kvalifikation til Champions League. Skulle det lykkes at slå de tjekkiske mestre samlet, vil de danske mestre være med i Champions League for første gang i klubbens historie. Derfor er de to kampe, der nu venter helt exceptionelt vigtige for Midtjylland, der på forhånd er sikret deltagelse i Europa League. Guleroden ved at spille på første frem for anden klasse og dog til at tage og føle på - ifølge FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, er den økonomiske forskel i omegnen af 120 mio. kr. I denne optakt er Benjamin Leander i studiet hos Sture Sandø for at se nærmere på udfordringen som FC Midtjylland står over for. Hvem er Slavia Prag? Hvordan spiller de? Hvem skal man holde øje med? Hvad er deres kvaliteter? Og så videre. Leander er, foruden fast ekspert på Mediano, klummeskribent på EkstraBladet, brandambassadør hos SpilXperten og tidligere dommer.