Motivation Special #3 - Besøg hos FC Midtjylland og Kristian Bach Bak
Mediano - A podcast by Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af pensionsselskabet Velliv og er en del af en serie om motivation og arbejdsglæde** På mandag møder FC Midtjylland Brøndby i en kamp om 1. pladsen i Superligaen. Når kampen er i gang, er 38-årige Kristian Bach Baks stemme en af de, der går mest tydeligt igennem, når de regerende mestre fra Midtjylland skal ledes frem i jagten på mere succes. Han er typen, der lever og ånder værdier, kultur - og motivation på den arbejdsplads, der hedder FC Midtjylland. Den ‘familie’, der hedder FC Midtjylland for nu at bruge hans egne ord. Han har skrevet sit trænerspeciale om værdibaseret ledelse overfor især unge spillere, der er på vej frem som profiler i den ‘voksne verden’. Han har særligt fokus på, hvor de adskiller sig fra hans egen generation og taler meget om, at hans egen motivation ikke er den samme som hos de nye generationer. I denne udsendelse kan du høre Kristian Bach Bak tale konkret om sit eget arbejde og sit arbejde med en række af de spillere, der er blevet profiler hos FC Midtjylland. Du kan høre episoden her - og vi gør opmærksom på, at samtalen er optaget udendørs og der er vind i mikrofonerne, som forstyrrer lyden flere steder. Vært - og manden, der er ansvarlig for lyden: Peter Brüchmann