Motivation Special #1 - Her var jeg mest motiveret i min karriere med Kristensen & Hebo

Mediano - A podcast by Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af pensionsselskabet Velliv** Her begynder vores serie om motivation, hvor du kan høre fodboldspillere fortælle om de miljøer, de har præsteret bedst i, været mest motiveret og måske endda også haft den bedste trivsel i. Her kan du møde Thomas ‘TK’ Kristensen og Jonas Hebo Rasmussen og høre svar på spørgsmål som: - Hvornår er du mest motiveret? - Hvor meget betyder trivsel? Og hvad er trivsel? Er det hygge og alle klapper hinanden på ryggen? Eller er det, når man presser hinanden op mod det højeste potentiale? - Er den flinke chef den bedste chef? Og hvad kan du selv gøre som medarbejder? Som team-medlem? Eller som spiller? Her får du i hvert fald nogle bud på svar på ovennævnte spørgsmål. Velkommen til en ny serie på Mediano. Faktisk hen over flere kanaler. Velkommen til vores fokus på motivation, trivsel og arbejdsglæde. Nu sætter Mediano sammen med Velliv og Danmarks Idrætsforbund fokus på disse tre ting. Du kan de kommende måneder måde en række episoder, som vi bare kalder ’Motivations Special’. Der kommer udsendelser i Medianos fodboldkanal (hovedkanalen) og i vores sundhedskanal, Mediano Health, hvor du kan høre de første udsendelser i næste uge. I studiet har vi besøg af to fodboldspillere, der har prøvet mange af det, vi kalder præstationsmiljøer – altså hvor mennesker bliver presset til at yde deres allerbedste. Det er Jonas Hebo Rasmussen, fodboldspiller i HIK, og Thomas ‘TK’ Kristensen, tidligere landsholdsspiller og professionel i tre lande og tre Superligaklubber. I denne udsendelse fortæller de om, hvordan de udviklede sig, følte sig motiveret og oplevede deres trivsel under træner-personligheder som Ståle Solbakken, Kasper Hjulmand, Johan Lange, Morten Wieghorst og Flemming Pedersen - og Arsene Wenger. Vært: Peter Brüchmann

Visit the podcast's native language site