Mediano Superliga - 11. runde med Michael Kjær og Rasmus Monnerup
Mediano - A podcast by Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Superligaens grundspil er halvvejs fuldendt. 11 runder af 22 er spillet. Der tegner sig et klart billede af, hvem der er på ret kurs og hvem, der ikke er. Men noget tyder også på, at den sidste kamp i Superligaens 11. spillerunde meget vel kan blive den mest interessante, når AGF mandag aften tager imod Brøndby. Her mødes et Brøndby-hold, der kan indtage 1. pladsen igen, mens AGF pludselig befinder sig udenfor top 6 - i hvert fald for en stund. Den taler panelet, der består af fodboldtræner Rasmus Monnerup og Michael Kjær, om i dagens udsendelse, hvor der i rækkefølge tales om: - Runden generelt (00:00:50) - AGF-Brøndby (00:07:50) - OB-AaB (00:28:30) - Vejle-FC Midtjylland (00:46:15) - SønderjyskE-FC Nordsjælland (00:58:20) - F.C. København-Horsens (01:07:15) - Lyngby-Randers (01:26:00) Husk, at der også er analyse af Superligaen tirsdag morgen, når vi kigger på AGF-Brøndby. Den udsendelse bør være klar tirsdag inden middag. I dagens udsendelse bliver der analyseret på alle kampe, men der er særligt fokus på temaer som: - Hvor meget skal man lægge i to sejre på stribe til Jess Thorups FCK? - Er AGFs position udenfor top 6 noget, der skal bekymre eller virker det som midlertidigt knas? - Hvad betyder OBs fortjente sejr mod AaB fredag aften? - Hvordan skal man analysere et Vejle-efterår, hvor holdet fik 13 point ud af 15 mulige i fem kampe for så at få 1 point ud af 15 i de næste fem? - Bider SønderjyskE sig fast i top 6? - Er Randers på vej til at overraske alle eksperterne? - Hvor meget betyder banernes kvalitet i en sæson, hvor der både skal spilles helt frem til 21.12. og hvor foråret begynder 2. februar? - Betyder banernes beskaffenhed, at nogle hold vælger en helt anden og meget direkte spillestil? - Og mange andre temaer Vært: Peter Brüchmann