Mediano Fan: Hvad har European Super League-klubberne sat i gang? Og hvorfor?

Mediano - A podcast by Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af vores hovedpartner, Arbejdernes Landsbank og vores faste partner på Mediano Fan, Zetland** Planerne om en europæisk udbryderliga stjal samtlige overskrifter midt i april, da de blev offentliggjort. De endte dog med hurtigt at blive forkastet, men de satte uomtvisteligt rigtig mange bevægelser i gang – ikke mindst blandt de britiske fans, der har vist sig mere aktive end længe set. Reaktionen fra fansene i fodboldens hjemland kulminerede foreløbigt, da Old Trafford blev stormet forud for den traditionsrige kamp imellem Manchester United og Liverpool FC. I denne udgave af Mediano Fan debatterer panelet blandt andet, hvorfor det lige netop er de britiske fans, der har reageret så kraftigt. Programmet kommer også omkring de forskellige interesser, der er på spil hos henholdsvis ejere og fans; Hvorfor eje en fodboldklub? Hvem eller hvad er en klub egentlig? Hvad er fodbolden værd uden fans? Og hvad er den værd uden lokale fans? Emnerne er mange og samtalen kommer vidt omkring. Det skyldes ikke mindst at det dygtige og engagerede panel består af Kasper Kronenberg, der er chefredaktør på fodbold-finansmediet Off the Pitch og har en fortid hos blandt andet Berlingske, FinansWatch, TV 2 og Børsen og Lasse Højstrup Sørensen, der blandt andet er forfatter til bøgerne Fodboldøje og Liverpool i Blodet.

Visit the podcast's native language site