Rapporten om Superligaen - 1. del med Troels Bech, Ole Bjur, Thomas Frank & Kenneth Heiner Møller

Mediano - A podcast by Mediano Media

Stor rapport om Superligaen: Divisionsforeningen har i samarbejde med Syddansk Universitet netop udgivet ‘Teknisk Rapport for Superligaen 19/20’, hvor spillets udvikling og de taktiske tendenser bliver analyseret og perspektiveret. Du har sikkert hørt om den i Medianos udsendelser det seneste år, og her er rapporten og en udsendelse om den med Troels Bech som vært. Hvordan står dansk fodbold i forhold til de internationale tendenser i disse år? Hvilke taktiske og spillemæssige tendenser er fremtrædende i disse år? Og hvad betyder tendenserne for udviklingen af fremtidens spillere og trænere i dansk fodbold? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i denne særlige udgave af Playmakers podcast. Playmaker er skabt i samarbejde mellem DBU, Divisionsforeningen, SDU og Mediano. I starten udkom Playmaker som podcast i Mediano Lab, men nu har den fået sin egen kanal. Her sætter vi fokus på den tekniske rapport, som Divisionsforeningen har udgivet i samarbejde med Syddansk Universitet. I rapporten bliver de spillemæssige og taktiske tendenser i Superligaen analyseret, og det er udgangspunktet for denne episode af Playmakers podcast, hvor vi kigger på dansk fodbolds udvikling i et internationalt perspektiv. I episoden medvirker project manager i Divisionsforeningen, Ole Bjur sammen med DBU’s træneruddannelseschef Kenneth Heiner-Møller og Thomas Frank, der er head coach i Brentford FC. Find et link til hele rapporten i den artikel, der ledsager artiklen på mediano.nu.

Visit the podcast's native language site