EU vil være venner med Afrika, men hvad vil de give igen? – med Sarah Kristine Poppelkvist
Højtryk - A podcast by Globalnyt - Fridays

EU er ivrig efter at blive bedste venner med de afrikanske lande, og det er der i hvert fald to årsager til: Den første er klassikeren ressourcer og råstoffer – Afrika har mange af de sjældne og værdifulde mineraler, der er brug for i moderne teknologi. Dem vil EU gerne have lov til at købe. ”Men så også i højere og højere grad på det seneste, er det også politisk støtte, som EU kigger efter i Afrika. Det kan være i forhold til FN-afstemninger eller andet, hvor EU har betragtet Afrika som en allieret og taget for givet, at Afrika stemte på linje med Europa – at man var en politisk allieret,” forklarer Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier, som er gæst i denne episode af Højtryk. Men hvad vil de afrikanske lande så have igen? Det er noget af det, vi taler om i denne episode af Højtryk, hvor vi sætter fokus på den Europæiske Unions forsøg på at skabe et tæt og ligeværdigt forhold til landene i Afrika. Gæst: Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale StudierVærter: Kirsten Larsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]